Network Manager

Jobbeskrivelse

Vil du være med til at etablere netværksgrupper for ledere og specialister i dansk erhvervsliv ? Rollen er for dig, der trives med høj professionalisme i et uformelt miljø.


Din nye virksomhed

Hos F5 Networking fokuserer vi på at drive faglige netværksgrupper bestående af ledere og specialister fra dansk erhvervsliv. Vi er en virksomhed med fart på. F5 blev stiftet i 2013 og har lige siden haft kontinuerligt vokseværk. I dag er F5 repræsenteret i Danmark, Sverige og Holland. Du får knap 100 passionerede kolleger og bliver en del af en inspirerende, ambitiøs og social kultur.


Hos F5 går vi efter at være de dygtigste, og vi gør det sammen. Vi tror på, at de rigtige beslutninger træffes i fællesskab i kraft af den inspiration, sparring og indsigt, man får fra andre. Vi tror på samarbejde på tværs af fagligheder, og vi er nysgerrige - på hinanden og på fremtiden.

Krav

Hvad skal du lave

Du skal være med til at opbygge vores netværksgrupper og skabe relationer til toppen af dansk erhvervsliv. Du kommer ind i en organisation med fokus på din succes, og vi gør, hvad vi kan for, at du har de optimale rammer, et inspirerende miljø samt klart definerede mål for at nå dertil.


Din nye rolle indebærer:

  • at tage telefonisk kontakt til ledere og specialister for at etablere den første dialog.

  • at skabe relationer til potentielle medlemmer med afsæt i høj faglighed og professionalisme.

  • at du formår at opfange ønsker fra medlemmer og videreføre disse til værdifulde løsninger af vores produkter.

  • at du deltager på vores netværksmøder for både at fastholde relationen og sikre en høj faglig udvikling på niveau med vores medlemmer.

Hvem er du

Vi søger dig, der er en udpræget hunter, der motiveres af jagten på det gode salg og af en målrettet, planlagt og struktureret indsats, der bidrager til, at du lykkes med netop dét.


Vi søger dig:

  • der kommer med energi og en udpræget professionalisme.

  • har erfaring fra værdiskabende salg, og dét at aktivere et behov hos kunden.

  • besidder et ambitiøst og nysgerrigt mind-set og en resultatorienteret tilgang.

  • der er en velformuleret 'people person' med gennemslagskraft.

  • du synes, at KPI'er er en drivkraft og en succesfaktor.

Det får du som medarbejder hos F5

  • et inspirerende og professionelt miljø med personlig udvikling og skræddersyet læringsforløb.

  • muligheden for at opbygge et stærkt netværk og tilegne dig nye kompetencer og perspektiver.

  • gode medarbejderforhold, sundhedspakke, frokostordning og pension m.m.

Hvad så nu

Vi håber, at stillingen har din interesse, og vi ser frem til at modtage din ansøgning. Du kan søge stillingen via linket.